Allergivenligt Hundefoder
MAC's Dog Mono And
Tundra Dog Lam
Tundra Dog Vild Laks
Eden Fish Cuisine Medium Foderpiller
Eden Fish Cuisine Small Foderpiller
Acana Singles Formula Grassfed Lamb
Acana Singles Formula Yorkshire Pork
Acana Pacifica Dog
Orijen Six Fish Dog
Acana Singles Formula Free Run Duck
Acana Grasslands Dog
Stort udvalg af allergivenligt kvalitets hundefoder fra de bedste mærker
En foderallergi relaterer sig næsten altid til proteinene fra bestemte typer af kød. Mange hunde med foderallergi er især allergiske over for proteiner i kylling. Dette skyldes, at vores hunde gennem generationer har været overeksponeret for denne populære kødkilde via deres foder.
Mange hundeejere med allergiske hunde bliver af deres dyrlæge rådet til at skifte over på en veterinær sygdomsdiæt, hvor foderet er bygget op omkring hydrolyseret proteiner fra fjer eller soja. Det er langt fra altid nødvendigt! Prøv i stedet at skifte til et foder UDEN kylling og animalske biprodukter.
Samtlige af de fodervarianter, vi har samlet i denne kategori, indeholder kød, hvor hvor producenten vurderer, at risikoen for allergiske reaktioner over for proteinerne heri er reducerede.
Se i øvrigt efter Acanas Singles Formula, Tundra eller MAC's Mono Sensitive serie, hvis du ønsker kun at introducere én animalsk proteinkilde ad gangen i din hunds kost.
På den måde kan du med 100% sikkerhed vide, om din hund tåler proteiner fra et bestemt dyr.
Samtlige af vores allergivenlige fodervarianter er fri for korn og æg.
Sådan spotter du en foderallergi
Vi lister her en række af de mest almindelige symptomer på foderallergi hos hunde.
- Røde, kløende plamager mellem trædepuderne, som hunden slikker og bider i et forsøg på at lindre generne.
- Kløe i eller ved ørerne.
- Decideret ørebetændelse og flåd fra det indre øre.
- Kløe omkring anus og under haleroden, som hunden prøver at lindre ved at kurre på numsen henover gulvet. (Ved hanhunde kan dette føre til sårdannelse på testiklerne).
- Diarré og/eller blod og slim i afføringen.*
- Bare pletter i pelsen eller ekstrem affældning af hår, der ikke er relateret til skifte mellem vinterpels og sommerpels.
- Rødme omkring næse, øjne og mund.
- Rødmetendens og kløe i lysken og armhuler.
- Skæl i pelsen.
Disse symptomer er IKKE årstidsbestemte, som det ses ved f.eks. pollenallergi.
Lider din hund af nogen af de ovenstående symptomer på foderintolerance, men reagerer den ikke positivt på hverken allergivenligt foder eller udelukkelsesdiæt? Så kan din hund naturligvis lide af andre former for allergi, den mest almindelige værende over for husstøvmider.
*(Lider din hund af mild eller voldsom og slimet, lyst udseende diarré med blodrester i? Så anbefaler vi, at du opsøger dyrlæge. Disse symptomer kan både være tegn på foderallergi og tegn på, at din hund er blevet smittet med Giardia. Giardia er en parasit, der oftest optræder hos hvalpe og unghunde. Giardia kræver professionel behandling, karantæne fra omgang med andre hunde samt karantæne fra og MEGET grundig rengøring af hundens levemiljø).